Jeg blev færdiguddannet fysioterapeut i 1990. Lige siden har jeg arbejdet med fysioterapi, kropspsykoterapi og psykoterapi.

I 15 år har jeg været ansat i offentligt regi med meget intern uddannelse og supervision.
I 2006 startede jeg som selvstændig på deltid.

Jeg har kurser i ressourceorienteret fysioterapi, B-BAT (Basic Bodyawareness therapy) og efteruddannelse hos Bodynamic fra 1997-98. Jeg har afsluttet Bodynamics chok-traume-uddannelse
i 2004, Babette Rothschilds i 2008 og Merete Holm Brantbjergs i 2009. Derudover har jeg mange,
mindre kurser bla. EFT (Emotional Freedom Techniques).

Mine teoretiske referencerammer er psykodynamisk psykoterapi, ressourceorienteret
fysioterapi, kognitiv terapi, Bodynamics psykomotoriske udviklingsteorier. Traumeteoretiske
referencer er Bessel Van-der-Kolk, Babette Rothschild, Bodynamic og Levine. Jeg er endvidere
optaget af at anvende Susan Harts tanker om neuroaffektiv udviklingspsykologi i min praksis.

Privat er jeg skilt og mor til 3 børn.
Tilbage til forsiden »